Tigerspring

Har du prøvet at stå med en grædende baby, du ikke kunne få til at falde til ro? Lige meget hvad du gør, er det som om, barnet er konstant utilfreds. Og du finder det rigtigt mærkeligt, for barnet plejer ellers at være veltilpas, og i dag har du gjort det samme, som du plejer. Så hvad i alverden græder babyen over? To hollandske forskere har fundet frem til det, der måske er svaret: Alle børn gennemgår med gråd og tænders gnidsel syv mentale udviklingsspring i løbet af deres første leveår.
 
Babyen udvikler sig med imponerende hast i det første leveår. Som forældre er man stolte, når barnet smiler for første gang, når det kan sidde selv, og senere når det kravler af sted hen over gulvene. Det er fysiske milepæle, som omverdenen virkelig lægger mærke til, for de er så synlige. Mindre synlige er de mentale milepæle, som babyen passerer i sit første leveår. Men forældrene lægger alligevel mærke til dem. For barnet reagerer typisk ved hvert spring med at blive pylret, klæbende, og have let til gråd.
 
To hollandske forskere, Hetty van de Rijt og Frans X. Plooij, har nøje studeret babyer igennem 25 år, og studierne har afdækket, at alle børn gennemgår syv mentale udviklingsspring. Det første spring begynder, når barnet er 5 uger gammelt, og så fortsætter det ellers efter et ret forudsigeligt mønster: 8, 12, 19, 26, 37 og 46 uger gammel vil babyen udvikle sig kraftigt rent mentalt. Det kan dog variere med op til en uge den ene eller anden vej - det er naturlige variationer af normen.
 
Ifølge de to hollandske forskere er et mentalt udviklingsspring en pludselig og ekstremt hurtig forandring i barnets hjerne, som ofte efterfølges af en fysisk forandring. Hver forandring medfører noget nyt for barnet, som derfor oplever verden på en ny måde. Som for eksempel springet ved otte-ugersalderen. Barnet begynder at genkende tilbagevendende mønstre i sin hverdag, og det bliver også optaget af at iagttage mønstre som fx skygger på væggen.
 
Tre faser i hvert spring
Udviklingsspringene har forskellig længde. De første spring er korte og varer fra et par dage og op til en uge eller to. Jo ældre barnet bliver, jo længere tid tager et spring, for jo mere komplekse bliver forandringerne i barnets hjerne. Sidst i det første leveår kan et spring vare helt op til 6 uger.
 
Hvert udviklingsspring kan opdeles i tre faser: Først optakten, dernæst selve springet og til sidst en rolig periode, hvor barnet igen er glad og veltilpas.
 
Fase 1: Optakten
Det er starten på selve springet, og forældrene mærker virkelig, at der er ved at ske noget med babyen. Barnet får uforklarlige grådanfald, bliver mere omklamrende og klæbende og sover dårligt eller vil ikke falde i søvn. Det kan også reagere ved at tabe appetitten eller blive sky overfor fremmede. Sutten eller tommelfingeren bliver brugt mere ihærdigt i disse perioder. Denne fase varer fra et par dage og op til seks uger.
 
Fase 2: Springet
Her foregår selve udviklingsspringet, og det varierer fra spring til spring, hvad der sker.
 
Fase 3: Hvilepausen
Barnet virker mere bevidst og mestrer nye færdigheder. Det bliver roligere, gladere og mere selvstændigt. Denne periode er kort imellem de første spring, men den tager til i længde, jo ældre barnet bliver, så der går længere og længere tid mellem hvert udviklingsspring. I starten af det første leveår går der omtrent to uger fra et udviklingsspring er slut, til det næste begynder. I slutningen af det første leveår går der op til fire uger mellem springene.

Omkring femugers-alderen gennemgår barnet en række ændringer, som påvirker både sanserne, stofskiftet og de indre organer, og forandringerne påvirker barnets måde at opleve sig selv og omgivelserne på.
 
Som nyfødt kunne barnet fokusere på ting inden for en rækkevidde af 25 centimeter. Nu er det 30 centimeter. Barnet begynder at blive mere interesseret i sin omverden, og det vil begynde at holde sig vågen i længere tid. Men sanserne er mere følsomme, og barnet oplever også forandringerne som forvirrende.
 
Det har pludselig brug for mere end bare mad, søvn og et kram. Barnet kræver mere opmærksomhed og flere kram. Det er også nu, at forældrene for første gang ser, at barnet græder med tårer. Af andre fysiske forandringer hos barnet vil man kunne opleve, at det ånder mere regelmæssigt, gylper mindre og bøvser sjældnere.
 
Hvordan kan du hjælpe?
Forandringerne gør barnet utrygt, og det vil have et større behov for kropskontakt og mere nærhed. Lad barnet være på dit skød, hvis du alligevel sidder ned eller bær det i en bæresele, hvis du skal ordne nogle ting.

Otte uger gammelt opdager barnet, at der er gentagelser, mønstre og struktur i dets verden. Det kan begynde at skelne forskelle i lyd, lugte, og smag. Det opdager, at hænder og fødder hører til kroppen, og barnet forsøger nu at lære at kontrollere disse små, fægtende vedhæng. Barnet bliver optaget af at lytte, se og følge med i alt, hvad der rører sig. Det vil også begynde at eksperimentere med sin stemme. Men alle de nye indtryk gør også barnet mere mor- eller farsygt. Det bliver klæbende for at få trygheden tilbage, og mange ammende mødre oplever, at barnet ønsker bryst oftere, men det spiser ikke hele tiden. Det kan få nogle kvinder til at tro, at de ikke har mælk nok. I virkeligheden er sutteriet ved mors bryst barnets måde at finde trøst. Det er ved andet spring, at barnet begynder at vise noget af sin personlighed, for nu kan forældrene begynde at se, hvilke ting, farver og lyde barnet foretrækker frem for andre.
 
Hvordan kan du hjælpe?
Støt barnet i dets opdagelse af en verden fuld af mønstre. Gå i bad sammen og leg med vandet og lad barnet iagttage vandets bevægelser og mærke dem. Hæng noget op ved dets seng fx et mønstret stykke stof. Lad det ligge under uroer eller 'aktivitetscentre', hvor det kan tjatte til legetøjet og lære at kontrollere hænderne. I denne alder kan børn tit lege op til 15 minutter alene.

Ved tolvugers-alderen begynder barnet sit tredje udviklingsspring og træder igen ind i en ny verden. Barnet opdager flere nuancer: Rummet, der bliver henholdsvis mørkere, når der går en sky for solen og lysere igen, når skyen har passeret, eller stemmer der veksler mellem forskellige tonelejer. Det kan nu følge en ting med øjnene bevidst, og det kan overskue et rum. I denne foranderlige verden er forældrene det faste holdepunkt i barnets verden, og det klamrer sig til dem. Samtidig øver barnet sig også på at nuancere sig selv. Dets bevægelser bliver mere flydende og kontrollerede, ligesom det leger med lyden fra sin egen stemme.
 
Hvordan kan du hjælpe?
Støt barnet i at øve sig på sine nye færdigheder. Lad det føle på forskellige ting med hænderne for at opdage, at ting kan være bløde, kantede, varme, kolde eller våde. Når barnet pludrer, opmuntrer du det til at anvende lyde som kommunikation ved at reagere på dets pludren. Hav små stunder hvor du taler med dit barn på tomandshånd. Træn barnets evne til at række ud efter ting ved at holde interessante ting inden for dets rækkevidde

Nu er barnet cirka 19 uger gammelt. Første fase i springet, hvor barnet er mere pylret, begynder fra nu af at vare i længere tid. Ved fjerde spring kan første fase være af helt op til seks ugers varighed. Ved dette udviklingsspring begynder barnet at kunne sammensætte sine færdigheder til en større sammenhængende aktivitet. Ved tredje spring kunne barnet blot gribe legetøjet. Nu kan det få øje på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden. Barnet begynder også at sætte lydene sammen, og det behøver ikke at være ren indbildning fra forældrenes side, hvis de synes, at de hører et 'mor' eller 'far' imellem lydene. Barnet forsøger nu at vende sig fra ryg til mave eller omvendt, og det prøver eventuelt at kravle. Det vil nu kunne genkende en ting, fx et kært stykke legetøj eller mor, selvom det kun kan se en lille del af den eller hende.
 
Hvordan kan du hjælpe?
Lege som 'borte tit-tit' falder nu i god jord. Det er stadigvæk ubegribeligt for barnet, at ting eller personer fortsat eksisterer, selvom man ikke lige kan se dem. Dit barn vil nok også ynde at kigge på sit spejlbillede alene eller sammen med mor eller far. Du kan også begynde at kigge i billedbøger med barnet og fortælle om det, I ser på siderne. Tal i det hele taget meget med dit barn. Fortæl om det barnet ser og oplever, men brug enkle sætninger som: 'Far kommer' eller 'Hør; det ringer på døren'. Sanglege, rim og remser er også tit en stor fornøjelse for det lille barn

I en alder af cirka 26 uger begynder det at gå op for barnet, hvor stor verden er. Der er en fysisk afstand til alle ting; lige fra bøgerne på hylden over sengen til legetøjet nede på gulvet ved siden af sengen. Det bliver optaget af, hvordan ting kan placeres indbyrdes, og det begynder at begribe forhold som 'indeni, udenfor, ovenpå, nedenunder og bagved'.
 
Barnet opdager også, hvor hurtigt, der kan komme fysisk afstand mellem det selv og forældrene. Selvom barnet måske kan kravle, så kan mor og far bevæge sig endnu hurtigere, og hvis de går ind i rummet ved siden af, så er det lige så langt væk som Sydamerika for det lille barn. Barnet erkender, at det ikke har kontrol over denne afstand. Det er skræmmende at opleve, og barnet vil helst have mor eller far lige ved siden af.
 
Denne nye erkendelse indvirker også på barnets søvn, der bliver mere urolig, og barnet kan ligge og vride sig, som om det har mareridt. Måske vægrer barnet sig mod at falde i søvn. Men ved dette udviklingsspring skal barnet til at lære at håndtere afstanden mellem forældrene og sig selv.
 
Hvordan kan du hjælpe?
Accepter at barnet bliver bange for at blive forladt. Hjælp dit barn igennem dets rædsel ved at bære lidt mere på det og holde dig lidt tættere på. Tal med dit barn, når I er i samme rum og fortsæt med at tale, når du går ind i et andet rum. På den måde kan dit barn lære, at du fortsat eksisterer, selvom det ikke kan se dig.
 
Lav forskellige variationer af 'Borte tit-tit legen' for at indøve denne indsigt hos barnet: Gem dig først bag avisen, så henne bag sofaen og til sidst bag døren. Eller du kan gemme et stykke legetøj under et klæde - eller under sæbeskummet, hvis det er i bad. Lad barnet se, at du gemmer legetøjet, så legen ikke bliver for svær.
 
Lad barnet eksperimentere med lege, der indebærer, at ting bliver flyttet frem og tilbage fx at tømme en hylde med legetøj eller lignende. Gennemsigtige ting med noget i er også spændende, fx en plasticflaske med vand.

Cirka 37 uger gammelt - eller 8-9 måneder gammelt, hvis man er holdt op med at tælle uger - tilegner barnet sig igen en ny færdighed. Det er evnen til at gruppere tingene omkring sig. Det kan nu opfatte, hvad det er, der gør en hund til en hund, et menneske til et menneske osv. Barnet forstår også, at selvom en hund er hvid, brun eller sort, så hører den stadigvæk til samme kategori - nemlig hund. Barnet eksperimenterer på alle måder med forskelle og ligheder, og det involverer alle sanser. Det iagttager, smager og føler på tingene. Og det udforsker også, hvad det er, der gør en ting stor, blød, tung eller glat.
 
Hvordan kan du hjælpe?
Lad barnet sammenligne forskellige ting: varme, kolde, glatte og tunge ting. Lad det udforske omgivelserne. I denne alder vil det elske at trykke på knapper for at se, hvad der sker. Det kan være ringeklokken til hoveddøren, stopknappen i bussen eller lyskontakten i stuen. På denne måde lærer barnet noget om, at der er en sammenhæng, mellem det man gør, og det som sker bagefter.

Halvanden måned før sin étårs-fødselsdag eller 46 uger gammelt gennemgår dit barn det sidste udviklingsspring i sit første leveår. Barnet lærer ved denne lejlighed, at for at kunne nå et mål, må man udføre flere handlinger, som skal følge hinanden i en bestemt rækkefølge: For at spise må man først føre skeen ned i maden, så der kommer noget på og så føre skeen op til og ind i munden.
 
Det er en erkendelse af, at aktiviteter indebærer en sekvens af handlinger. Barnet udforsker også, hvordan ting passer sammen: Det forsøger at putte nøglen i et nøglehul, mønter igennem en sprække osv. Med til udforskningen af handlingerne hører også at forsøge at gøre tingene anderledes. Selvom barnet allerede ved, at nøgle skal i et nøglehul, så prøver det at putte den ind andre steder. Det undersøger, hvad der sker, når tingene bliver gjort på en anden måde.
 
Hvordan kan du hjælpe?
Præsenter barnet for sekvenser. Lad det iagttage og måske selv prøve at udføre handlinger, fx at putte det snavsede tøj i vasketøjskurven, selv spise med ske, selv tage tøj på, osv.
 

Flere udviklingsspring
Udviklingsspringene ophører selvfølgelig ikke i det øjeblik, barnet fylder et år. Der kommer flere endnu. I barnets andet leveår gennemgår det tre udviklingsspring: Når det er 13 måneder, endnu et spring ved 16-månedersalderen, og et tredje ved 18-månedersalderen. Og flere følger i de efterfølgende år. Men ikke på noget tidspunkt er barnets udvikling så intens som i dets første leveår.